Bekymrer du dig også om, hvordan klimaforandringer, de såkaldte ’klimarisici’, nu og i fremtiden påvirker økonomien? 
 
Stine Quorning har forsket i centralbankernes arbejde med at forstå klimaforandringer og hvordan klimaforandringer i stigende grad påvirker økonomien og den finansielle sektor – det er alt fra lån til boligkøb, stigende fødevarepriser, og over til investeringerne i pensionsopsparingen.
 
Oplægget belyser, hvad centralbankerne gør i dag, og hvad de kan gøre i fremtiden, og vil også give stof til eftertanke om, hvordan man som privat investor kan tage højde for klimakrisen i ens investeringer.

Pris 50 kr. Vi byder på en kop kaffe eller te, men derudover vil cafeen være åben for andre drikkevarer.