Måske er du også en af dem, der kan fascineres af de gamle opdagelsesrejsende og deres gamle sejlskibe, som bragte dem lagt omkring. Tag med på en sejlskibs-oplevelse i Cafe Strandparken.
Denne aften kan du se nogle af Mogens Jacobsens modelskibe og høre ham fortælle om dem - bl.a. Santa Maria fra 1460, som førte Columbus til den nye verden.
Mogens er passioneret modelskibsbygger, og hans ”armada” på mere end 50 skibe repræsenterer mere end 500 års udvikling i sejlskibsbyggeriet. Flåden har både krigsskibe, handelsskibe, ekspeditionsskibe, kaperskibe (piratskibe) og skoleskibe.
Mogens fortæller gerne historierne - også om de store søslag eller mytterier om bord. Du skal bare spørge. Studiekredsen ”Skærbækhistorier” har samlet flotte fotos af godt 20 skibe, beskrevet skibenes data og historie - samt vist Mogens Jacobsens arbejde med byggeriet i en flot illustreret bog.
Vi går bag om bogen – hvor vi har fået lov at vise nogen af modelskibene frem ”live”, så du også kan se dem. Arrangementet er også åbent for større børn.
Prisen er 50 kr. inkl. kaffe/the og kage.
Caféen er åben for salg af andre drikkevarer.