Med bl.a. DJ WeethVinyl +guest bag pulten spiller vi denne fredag en god gang jazz med alle de varianter, der kan findes på den enorme jazz-pallette:
Det kan være alt fra Armstrong, Ellington, Parker over Coltrane, Norby, til det spritnye fra Smag På Dig Selv, Tigeroak og Mathias Heise – og måske lidt Vestre Jazzværk og Papa Bue.
Og du har mulighed for at udfordre “pulten” – skriv dit ønskenummer når du tilmelder dig via “nem-tilmeld”, så gør vi alt i hele verden (næsten) for at give dig hvad du vil ha’.
Derudover tilbydes du en “pakke” med snack-pack, der næsten kan gå som et måltid (vælg veg hvis du er til den slags) OG et godt glas mørk fra dagens “hane”: enten jazz-klassikeren Half’n Half de luxe eller en flaske Anarkist BROWN ALE eller et glas vin efter eget valg – også den røde på den italienske premiumflaske fra Salcheto.