En smule fordi det snart er mors dag, men allermest fordi det er ret fantastisk, hvad der findes af talentfulde kvindelige sangere – solister eller frontvokaler – i Danmark for tiden.
Men…kun 3 ud af de 10 mest spillede hovedartister på den danske radioflade i 2024 var kvindelige artister eller et band med en kvinde i front. Det var en mindre end 2023. De 10 mest spillede musikere var mænd. Ligesom det plejer!! Det rykker d’Loose lidt på, med alternativ Gate-keeping.
DJ HERA spiller op med en playliste der er enorm:   MØ, Dicte, Pil, Yör, Rigmor, Soleima, Selma Judith, Freja Kirk, Lydmor, Brimheim, Selina Gin, Dork, Barbro, Nelson Can, Velvet Volume, Lowly, Drew, KH Marie, ML Buch, Kira Skov, Iomfro, Frankly Female, Karoline Funder, TESSA, ANG. MIG, Sira Jovina, ILMA, Astrid Cordes, Ida Gard, Lucky Lo, Coco O, Josephine Phillip, Ane Trolle, Mekdes, Jada, Gurli Oktavia, eee gee, Gorgeous, Ydegirl, KAYAK, Agnes Ea, Niah Steiner, Sitrekin, Katinka, Annika, Sara Lina og flere kommer til – måske også lidt Trille og Pia Raug.

– nogle du kender og nogle du ikke ved du kender - før nu, og andre du ville ønske du havde kendt noget før.

Dagens snack-pack er en frisk kombi af noget orientalsk, mellemøstlig og nordafrikansk – sådan lige hvad der kan være i en ”en-hånds-bowl”. Bestil gennem Nem-Tilmeld – 125,00 inkl. en valgfri drik
I baren er der kølig prima-rosé, rose-hip øl fra Fanø og lækker saftmenu fra REBÆL.