Hvordan er det egentlig at være lokalpolitiker i en mindre kommune?
Kom til en inspirerende aften, hvor tidligere byrådsmedlem Marianne Thomsen fra Skærbæk, deler sine historier om op- og nedture “med gummistøvler, højt til vejrs og på elefantryg”.
Byrådsarbejdet rummer et væld af facetter – fra møder, virksomheds- og institutionsbesøg, politiske drøftelser og armlægning til læring og stærke oplevelser, der sætter spor i hverdagen.
Foredraget giver et indblik i motivationen for at involvere sig, om ansvar og forpligtelser – og om de uventede oplevelser, der følger med rollen som lokalpolitiker.
Oplev fortællingerne fra byrådsarbejdet og få inspiration til, hvordan lokalt engagement og nære relationer kan være med til at skabe forandring der, hvor vi bor.